Tips til møder uden nervøsitet

July 25, 2018

Når der er meget på spil, kan det være svært at kontrollere nervøsiteten og de konsekvenser, den kan have, som eksempelvis sved.

Man skal ofte præstere særligt til møder på arbejdet, hvad enten det er interne eller ekstern møder, og det kan være nervepirrende. Ofte handler det om selvtilliden, men den kan man faktisk arbejde rigtig med dels ved at være velforberedt inden og have en klar plan for, hvad der skal foregå på mødet.

Her er en guide til, hvordan du kan afholde et succesfuldt møde uden nervøsitet:

–  Forbered formålet og indholdet af mødet – Inden mødet afholdes, er det afgørende, at du definerer, hvad du ønsker at få ud af mødet og hvilke delelementer, der skal diskuteres for at nå derhen

–  Lav en agenda og del den med deltagerne inden mødet – Baseret på din forberedelse skal du udarbejde en agenda og dele den med deltagerne. Når du laver en agenda, øger du også chancen for, at mødedeltagerne er velforberedte på indholdet af mødet

–  Led mødet – Det er meget nemt at komme til at tale om ting, som ikke direkte er på agendaen og dermed ikke direkte bidrager til at løse udfordringen I står overfor. Du skal ikke være tilbageholdende med at få samtalen tilbage på plads og sikre at agendaen overholdes.

–  Husk humor – Alt er nemmere, hvis man husker humoren. Et flere timers langt møde kan føles meget kortere, hvis blot man tillader en humoristisk tone. Derudover er humor også en god metode til at bryde isen og samle folk

–  Undgå at holde enetaler – Dialog er altid at foretrække til møder, da deltagernes input er værdifuldt. Sørg for altid for at inkludere mødedeltagerne i diskussioner og brainstorms

–  Tag noter undervejs – Intet er værre end at komme ud af et godt møde, og konklusioner og inputs ikke er blevet nedskrevet. Det er også en god idé at udsende et referat efterfølgende, som kort opsummerer, hvem der har ansvar for hvad fremadrettet.

Hvis du følger denne guide, så er chancen for, at nerverne holder sig i ro langt større. Og har du brug for ekstra hjælp, kan du jo bruge Perspirex, der sikrer, at du heller ikke behøver at bekymre dig om svedpletter og svedlugt. Læs mere om vores antiperspiranter her.