AFSLØRER DIN SVED, HVAD DU SPISER?

July 3, 2018

At enkelte fødevarer så som chili kan få ekstra svedperler frem på panden er muligvis et velkendt fænomen. Men faktisk kan bestemte typer mad frembringe ekstraordinært ildelugtende sved. Så hvilke madvarer skal du vælge til og fra, hvis du gerne vil svedlugten til livs?

Vi kan afsløre, at hvidløg er én af dem.

Skru ned for…

Stærkt krydret mad. Ud over chili, som øger svedproduktionen, er særligt lugten af karry og spidskommen svær at slippe for.

Hvidløg. Det er almindeligt kendt, at hvidløg giver dårlig ånde, men det er også en af de store årsager til lugt. Hvidløg indeholder stoffet aliin, som får kroppen til at afgive svovlforbindelser gennem huden.

Rødt kød. Består din diæt af mere protein og mindre kulhydrat end anbefalet, kan din sved komme til at lugte slemt. Kroppen forbrænder hovedsageligt kulhydrat, men hvis der er underskud, vil den i stedet begynde at forbrænde protein. Da kød er svært nedbrydeligt, efterlader det sig affaldsstoffer med lugt af ammoniak, som udskilles via svedkirtlerne. Sørg derfor også for at spise kartofler, brød, ris og pasta.

Kaffe. Selvom mange sværger til denne opkvikkende drik i løbet af dagen, kan man med fordel begrænse indtaget. Koffein øger nemlig svedproduktionen. Det samme gælder sort te og alkohol.

Skru op for…

Vand. I rigelige mængder. Det hjælper nemlig kroppen med at udskille affaldsstoffer.

En varieret kost. Ud over at sikre den rette balance mellem protein og kulhydrat er det vigtigt at være ekstra bevidst om forholdet mellem syre og base i kroppen. Den rette balance nedsætter automatisk svedproduktionen.

Magnesium og zink. Kroppen har brug for begge dele for at holde sig sund og lugtfri. Vitaminerne findes blandt andet i nødder, spinat, avokado og bananer.

Synes du, det er svært at holde sig fra bestemte fødevarer? Eller har du forsøgt dig med ovennævnte forslag uden betydelig virkning? En god antiperspirant kan give dig sikker beskyttelse mod sved og svedlugt, og med en enkelt påsmøring, kan Perspirex holde dig tør i op til 5 dage.