Få inspiration til sommerens hotte udendørsaktiviteter

July 3, 2018

Er du den aktive type, elsker du bare en udfordring, eller mangler du ideer til svedige udendørsaktiviteter? Så læs med her, og bliv inspireret til sommerens hotte sportsaktiviteter.

Hvad enten du er til den mindfulde, milde aktivitet med fokus på krop, sjæl og velvære, eller om du er til mere action og power træning, så er der lidt for enhver smag – og forhåbentligt også noget for dig.

Løbefællesskaber

Mangler du nogle at dele dine løbeoplevelser med? Savner du et fællesskab, der altid giver dig godt humør? Så finder du i de største danske byer ugentlige løbeture fra faste mødesteder og afgange.

I København finder du bl.a. Adidas Runners og Nbro Runners, der har afgang tæt ved søerne.

I Odense findes Odense Runners og i Aarhus RUNAAR… D

Det er gratis at deltage, du møder blot op med masser af energi og smil på læben. Find mere information på Facebook om de forskellige løbefællesskaber.

Rulleskøjter

Kan du stå på rulleskøjter, er der ingen undskyldning for ikke at finde dem frem og skøjte en time om aftenen i det skønne sommervejr. Læg for eksempel et pitstop hos en isbutik på vejen hjem, så er motivationen større. Husk beskyttelse, som håndledsbeskyttere og cykelhjelm, hvis uheldet skulle være ude.

Yoga i det fri

Flere steder rundt i landet popper mindre yoga communities op. Meld dig til udendørs arrangementer og nyd yogaens fokus på egen krop og i smukke omgivelser. Ofte koster det et mindre beløb at deltage.

Motionscykling

Har du en racercykel eller mountainbike, er det nu, du skal op på sadlen og køre derudad. Saml dine venner og aftal dagens rute hjemmefra, så alle kender den på forhånd. Dermed kan I lægge små interne konkurrencer ind, når alle kender de mindre bakker i møder på vejen. Hvem kommer først op? Hvis I møder en hyggelig cafe på vejen, kan morgenkaffen måske indtages der?

Udendørstræning

Brug naturens omgivelser som dit fitnesscenter. Lav jump squats op og ned ad bænke, du møder på din vej og udfordre dig selv med dips for armene. Lav walking lunges mellem lygtepælene og løb op og ned af byrummets trapper. På denne måde, får du styrketræning, selvom du er udendørs.

Ovenstående udendørsaktiviteter kan give sved på panden, og selvom det er sundt at svede, er det ikke nødvendigvis altid lige behageligt at svede for meget under og efter eksempelvis rulleskøjteturen. Sørg derfor for at bruge Perspirex antiperspirant som en del af din aftenrutine. Dermed er du sikret mod sved og svedlugt – og endda op til 3-5 dage.

Læs mere om vores produkter her på siden under ”antiperspiranter”.

 

God sommer!