Kvinde 16-9 Miljøbillede

Sved og lugt ​

Sved er en naturlig og vigtig funktion. Den regulerer kroppens temperatur ved at nedkøle huden. Dermed undgår vi at blive overophedet.

Sved fremkommer, når vi er fysisk aktive eller befinder os i varme omgivelser, men den kan også fremprovokeres, når vi er stærkt følelsesmæssigt berørt, eller når vi er stressede, nervøse eller oplever angst. Mange sveder desuden meget i forbindelse med hormonelle forandringer så som i puberteten og overgangsalderen.

Sved er lugtfri og er en vandig opløsning, som består primært af vand og salt. I gennemsnit sveder vi mennesker op til 1 liter om dagen. Det bemærkes sjældent, for sveden fordamper lige så hurtig, som den produceres. I situationer hvor vi er fysisk aktive og befinder os i et varmt miljø, kan vi faktisk producere helt op til 10 gange en normal dags produktion.

Selvom sved i sig selv har en neutral lugt, forbinder vi ofte sved med en ubehagelig lugt. Lugten skyldes at de bakterier, der findes naturligt på huden, nedbryder svedens stoffer. Det er den proces, der giver den ubehagelige lugt.

Fakta om sved

Sved produceres i svedkirtlerne. Vi har millioner af svedkirtler fordelt over hele kroppen, og de kan deles op to typer:

  • de apokrine svedkirtler, der sidder i forbindelse med hårsækken, og
  • de ekkrine svedkirtler, der munder direkte ud på hudens overflade

De apokrine svedkirtler findes hovedsagelig i armhulene, lysken og andre steder i forbindelse med hårsække. Disse kirtler aktiveres omkring puberteten. Sveden fra de apokrine kirtler kan have en stærk lugt, hvilket kan skyldes, at hudens naturlige bakterieflora nedbryder svedens stoffer.

De ekkrine svedkirtler er de hyppigst forekommende svedkirtler, og de findes på det meste af kroppen. Den største koncentration er på håndflader og fodsåler.

Det er karakteristisk, at svedproduktionen sænkes når du sover, fordi svedkirtlerne er mindre aktive på dette tidspunkt.

Det siger danskerne

En undersøgelse* gennemført af Perspirex viser, at en tredjedel af den danske, voksne befolkning dagligt oplever et svedproblem:

• 57% er bange for at lugte af sved
• 33% sveder mere, når de er nervøse
• 56% synes det er pinlig at fortælle andre, at de lugter af sved

Mange mennesker verden over kæmper hver dag med svedproblemer. En har svært ved at holde på en blyant i skolen. En anden synes det er pinlig at give et håndtryk. Og igen er der andre som ikke føler de har et svedproblem, men nogle gang befinder de sig i situationer, hvor synlige svedpletter eller svedlugt bare sender alle de forkerte signaler.

At svede kraftigt kan variere lige fra, at huden er moderat fugtig, til at det decideret drypper af sved fra huden. Det kan betyde store våde pletter på skjorter og bluser. Det kan være fugtige og ildelugtende fødder og sko eller klamme og våde hænder.

Overdreven sved kan defineres, som når man sveder mere, end hvad der kan forventes i de givne omgivelser og hvad der fysiologisk forventes af kroppen. Overdreven sved optræder typisk under armene, i håndflader og fodsåler, da koncentrationen af svedkirtler i disse områder er stor. En høj svedproduktion kan også ses i ansigtet og på ryggen.

Deodorant vs antiperspirant

Selv om udtrykkene ofte bruges synonymt, er der en stor forskel på, hvordan en antiperspirant og en deodorant virker, og hvor effektive de er til afhjælpe svedproblemer:

Deodorant – ingen lugt
Deodoranter standser ikke svedproduktionen. De virker ved midlertidigt at neutralisere lugten fra de bakterier, der er naturligt forekommende på huden. Mange deodoranter indeholder parfume, som kun maskerer den dårlige lugt.

Antiperspirant – ingen sved og lugt 
Antiperspiranter er en effektiv løsning mod generende sved. Den forhindrer sved i at nå overfladen på huden ved at danne en gelprop i svedkirtlerne. Alt efter antiperspirantens effektivitet, holder virkningen fra få timer og op til flere døgn.

For nogle er en deodorant nok, men for andre skal der lidt mere til. En effektiv antiperspirant som Perspirex kan være løsningen, når du vil være sikker på ikke at have våde skjolder under armene eller lugte af sved.

Stop sved og svedlugt

Er din deodorant ikke effektiv nok? Perspirex antiperspirant er udviklet specielt til dig, som har behov for ekstra effektiv beskyttelse mod sved under armene eller til dem som oplever generende hånd- eller fodsved.

83 % af den danske, voksne befolkning synes det er pinligt at lugte af sved*

Vi kender det alle sammen, og det er altid ubelejligt, men faktum er, at langt de fleste af os har på et tidspunkt oplevet at føle sig generet af sved. Det kan eksempelvis være til jobsamtalen, eksamen, i en presset arbejdssituation, på en date, eller når vi skal præstere over for andre. Mere end hver anden (54 pct.) er også bange for at komme til at lugte af sved viser en undersøgelse, vi har lavet i 2014.

Hos nogle er svedproblemerne større end hos andre og ofte forbundet med pinlige situationer og ubehag. Det kan være problematisk at skulle give hånd, fordi de er svedige, mens andre helst undgår at være tæt på andre mennesker.

Hvad siger danskerne ellers:

  • 70 % har oplevet, at en kollega lugter af sved eller har synlige svedmærker
  • 56 % synes det er pinlig, at fortælle andre, at de lugter af sved
  • 33 % svarer, at de sveder mere i stressede situationer
  • 24 % sveder mere under en jobsamtale eller til eksamen.

* Undersøgelse gennemført af Perspirex i marts 2014 blandt 1132 danskere.

Share:
Scroll to Top