Om Perspirex

Riemann A/S

Firmaet bag Perspirex hedder Riemann A/S og er en dansk producent af specialiserede hudplejeprodukter. Det blev grundlagt af Claus Riemann, som havde en vision om at skabe produkter med objektivt identificerbar effekt – altså en effekt, som folk kan opleve selv. Med andre ord: produkter, der virker. Denne enkle men udfordrende ambition er stadig vores vision i dag.

I mere end 30 år har Perspirex hjulpet millioner af mennesker verden over med særlige behov for svedbeskyttelse. Claus Riemann udviklede Perspirex i 1979 til sin søster Bodil, der led af kraftig sved fra fødderne. Hermed var den mest effektive og langtidsholdbare antiperspirant på markedet født. Perspirex har siden udviklet sig til et sandt niche brand med salg i over 30 markeder over hele verden.

I Danmark sælges Perspirex igennem apoteker og Matas.

Riemann producerer også P20 solcreme foruden Perspirex antiperspiranter.

Scroll to Top